unikke professionelle og billige hjemmesider du selv kan vedligeholde

Hvordan laver man en hjemmeside?

Sådan kommer det til at foregå:

1. Det første møde

Den første indledende samtale, hvor vi taler om:

  • Domæne og Webhotel
  • Antal sider
  • Opbygning
  • Indhold 
  • Grundlæggende design
  • Tekst og billeder
  • Pris og Tidsplan
  • Din forberedelse til det andet møde 

Læs mere om det første møde her.

2. Din forberedelse

Ud fra det første møde, vælger du:

  • Menu-struktur svarende til de sider du vil have
  • Grundlæggende sideopbygning
  • Farver på baggrunde, tekster og overskrifter
  • Du sender mig tekster med overskrifter og billeder

3. Det andet møde

Her spørger jeg ind til det materiale, du har sendt mig for at sikre, at jeg har forstået dig rigtigt.

Jeg foreslår eventuelt alternative løsninger, som jeg kan vise dig  online med det samme

4. Første udkast

Efter et aftalt stykke tid sender jeg dig et link til første udkast til forsiden og en underside.

Det er en god ide at vise udkastet til kolleger eller andre for at få konstruktiv feedback.

5. Det tredje møde

Her har du mulighed for at kommentere det første udkast.

Vi kan udskifte billeder, ændre opbygning og  eksperimentere med alternative farver og fonte, inden du beslutter dig endeligt

6. Endeligt forslag

Efter et aftalt stykke tid sender jeg dig et link til den endelige hjemmeside.

Lige som ved det første udkast er det gavnligt at vise resultatet til dit netværk inden vi mødes igen.

7. Det fjerde møde

Her er der stadig mulighed for mindre ændringer, hvis der skulle være behov for det.

Jeg sender dig en video der viser, hvordan du selv kan redigere tekster, udskifte billeder og opdatere siden løbende.

8. Færdig!

Siden er nu færdig og og klar til at blive offentliggjort.

Du er klædt på til at vedligeholde og opdatere siden samt lave ændringer i tekster og overskrifter.
Hvis du vil kunne mere, er vi klar til at lære dig det.

Alle møder holdes online via Zoom. Du inviteres ind på min skærm, så du kan følge instruktioner og ændringer.

TRIN 1 – DET FØRSTE MØDE

Formålet med det første møde, der varer cirka 30 minutter er, at finde ud af om vi er et godt match. Mødet er gratis og uforpligtende.

Her taler vi om:

Domæne og webhotel

For at kunne lave en hjemmeside, skal du have et domæne, der er tilknyttet et webhotel.

Hvis du ikke har et domænenavn, kan du få et hos en udbyder som for eksempel one.com.
Her kan du også oprette et webhotel.
Ligesom hoteller i den virkelige verden har forskellige størrelser, kan du også vælge forskellige størrelser her. Find den størrelse og aftale der passer dig. Du kan altid udvide.
Inden samarbejdet med Spangsberg Webdesign begynder, skal du have anskaffet et domæne og en lavet en aftale med et webhotel.

Spangsberg Webdesign vil selvfølgelig gerne hjælpe med det, men den tid vi bruger faktureres særskilt.

Sitet størrelse,opbygning og design

Du har sikkert allerede nu en idé om hvor mange sider dit site skal bestå af.
Måske har du også gjort dig nogle overvejelser om dit design, hvordan siderne skal bygges op og hvilke oplysninger hjemmesiden skal indeholde.

Hvis du eller din virksomhed har haft en hjemmeside før, har du måske allerede et logo, billeder og nogle grundlæggende farver, som hjemmesiden skal baseres på.

Indhold

Det er også på det første møde jeg fortæller dig, at du har ansvaret for at skrive de tekster, der skal indsættes på hjemmesiden samt finde de billeder, du gerne vil bruge.
Det giver mening, at det er dig der skriver, da det jo er dig der er eksperten.
Vi aftaler løbende hvor meget, hvornår og hvilken tekst, der skal sendes til Spangsberg Webdesign

Spangsberg Webdesign kan også være behjælpelig  med produktion af tekst og billeder.

Din forberedelse

Inden vi går videre introducerer jeg dig for et skriftligt materiale, som du skal bruge som udgangspunkt for din forberedelse til det andet møde.

Materialet gennemgår mere detaljeret, hvilke overvejelser du skal gøre dig i forhold til antal sider, den grundlæggende sideopbygning, menustruktur, farver, fonte, tekster og billedmateriale.

Du kan også downloade det her.

Pris og tidsplan

Når vi havde talt sammen i en halv times tid, vil det være muligt at nå frem til en overordnet tidsplan og en ide om hvad det vil komme til at koste.

Jeg sender dig et tilbud på mail, som du skal bekræfte inden vi fortsætter samarbejdet.

Jeg vil bare lige sige....

Det design du ser på lige nu, er bare et af mange.

Der er uendelige muligheder

Kontakt os hvis du har særlige ønsker.

Denne hjemmeside bruger cookies for at skabe den bedste brugeroplevelse for dig.

Læs mere her.